Born blind


Born Blind #1, watercolor and acrylic on paper, 76x56cm, 2013.


Born Blind #2, watercolor and acrylic on paper, 76x56cm, 2013.


Born Blind #3, watercolor and acrylic on paper, 107x78xcm, 2013.


Born Blind #4, watercolor and acrylic on paper, 107x78xcm, 2013.


Sensory Deprevation #1, watercolor and acrylic on paper, 64x110cm, 2012.


Sensory Deprevation #2, watercolor and acrylic on paper, 64x110cm, 2012.


Into the dark
This text loosely explains various thoughts I've had in relation to the phenomena and the studies that serve as the basis for these drawings. Different things will be said, but mainly it's about darkness, its mysteries and how darkness affects us.

In most cultures darkness is associated with undesirable aspects of life. Darkness represents the unknown, the mysterious, death, evil, sin, ignorance, etc. We tend to use darkness as a metaphor, when putting words or form to our fears and unavowed anxieties. Perhaps this negative approach to darkness originates in an ancient fear of the wild animals of the night, an ancient fear of the unknown and what we cannot see. On the other hand, it is said that darkness contains hidden potentials – entrances to the spiritual world and gaps into the unknown recesses of the mind.

For thousands of years, many spiritual traditions have practiced dark retreats - to live in constant darkness for several days or even weeks and through deep meditation to attain a divine state. The Tibetan Buddhist art of dark retreat is probably the most demanding kind of devotion to darkness. This typically lasts as long as 49 days, which The Tibetan Book of the Dead describes as the time it takes the soul to wander through various trials before being reborn in a new body. This kind of dark retreat is thus used to simulate the stage between death and rebirth and prepare the soul for the ordeal that awaits after death.

Today dark retreat is not only practiced in accordance with various religious groups but also as a more unorthodox search for spiritual growth and mental balance. An important aspect of the dark retreat is the visions which typically occurs after a few days stay, often described as colorful bright motifs and shapes. Likewise, after prolonged stays in isolation prison, inmates have reported colorful pictures emerging out of the dark, giving this phenomenon the name Prisoner's Cinema. Scientifically these hallucinations is assumed to be a psychological and neurological reaction to the lack of visual stimulus.

If darkness affects us this way, how does this relate to those who have never seen anything? Those who are born blind? Are they able to see things in the dark? And if so, what do they see? Scientifically, there is disagreement about whether the congenitally blind is able to visualize, but recent research shows that they can activate the visual cortex when navigating by hearing and touching. Through intense training and using a special device programmed to convert images to tones the congenitally blind can learn to read sounds that describe complex shapes, such as a face or a tree - much the same way as bats and dolphins orient themselves using echolocation. Other research suggests that the congenitally blind are able to visualize when they dream - researchers have discovered that some congenitally blind have activity in the visual cortex when they sleep, and that they are able to draw what they have dreamed.

Perhaps there is a correlation between the tendency to see things in the dark and the spiritual position of blind people in previous cultures where they would often practice various forms of shamanism. Sighted people can only guess what it's like to grow up in a world of darkness, but perhaps the mysteries of darkness is most present to those who always live in it.

I have visited seven congenitally blind people of different ages, and through conversations I got a little insight into their lives and their way of perceiving the world. The Born Blind series is thus based on selected descriptions of their experiences and dreams.

The Sensory Deprivation series is inspired by the Prisoner's Cinema and the play of colors that occur in a broken LCD screen.




Into the dark (dansk)
Denne tekst forklarer løst om tanker jeg har gjort mig, samt om de fænomener og undersøgelser som ligger til grund for tegningerne. Der vil blive sagt forskellige ting og sager, men hovedsageligt handler det om mørke, mørkets mysterier og hvordan mørket påvirker os.

I de fleste kulturer forbinder man mørke med uønskede sider af tilværelsen. Mørke repræsenterer det ukendte, det mystiske, død, ondskab, synd, ignorance osv. Vi bruger ofte mørke som metafor når vi skal sætte ord eller form på det som vi frygter og ikke vil kendes ved. Måske oprinder denne negative association til mørket helt tilbage i en ur-frygt for nattens vilde dyr, og en ur-frygt for det ukendte, og det som vi ikke kan se. Men i mørket ligger efter sigende også skjulte potentialer såsom indgange til den åndelige verden, og åbninger til ukendte afkroge af sindet.

Mange spirituelle traditioner har igennem tiden benyttet sig af mørke-retræte som går ud på at leve i konstant mørke i op til flere uger, og gennem dyb meditation opnå en guddommelig tilstand. Det Tibetansk Buddhistiske mørke retræte er nok den mest krævende form for hengivelse til mørket. Dette varer typisk i hele 49 dage som Ifølge Den Tibetanske Dødebog er den tid det tager sjælen at vandre igennem forskellige prøvelser før den bliver genfødt i et nyt legeme. Denne form for mørke-retræte bliver således brugt til at simulere stadiet mellem død og genfødsel og forberede sjælen på de prøvelser som venter efter døden.

I dag praktiseres mørke-retræte både i overensstemmelse med forskellige religiøse retninger, og som en mere uortodoks søgen efter åndelig vækst, og mental afbalancering. En vigtig del af mørke-retræten er de syner som typisk opstår efter nogle dages ophold, disse bliver beskrevet som farverige lysende motiver og former. ligeledes har Indsatte efter længere tids ophold i isolations fængsel rapporteret om farverige billeder opstået ud af mørket, fænomenet har deraf fået navnet Prisoner's Cinema. Videnskabeligt antages det at disse hallucinationer er en psykologisk og neurologisk reaktion på mangel af visuel stimulans. 

Hvis mørket påvirker os på denne måde hvordan forholder det sig med dem som aldrig har set noget? Dem som er født blinde? Er de i stand til at se ting i mørket? Og i så fald, hvad ser de? Videnskabeligt er der uenighed om hvorvidt blindfødte er i stand til at visualisere, men nyere forskning peger på at blindfødte er i stand til at aktivere det visuelle kortex når de orienterer sig med høre- og følesansen. Gennem intens træning og ved hjælp af et særligt apparatur udviklet med henblik på at omsætte billeder til toner kan blindfødte lære at aflæse lyde der beskriver komplekse former, som eksempelvis et ansigt eller et træ - lidt på samme måde som flagermus og delfiner orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering. Anden forskning peger på at blindfødte er i stand til at visualisere når de drømmer - forskere har opdaget at nogle blindfødte har aktivitet i det visuelle kortex når de sover, og at de efterfølgende er i stand til at tegne hvad de har drømt.

Måske er der en sammenhæng mellem tilbøjeligheden til at se ting i mørket og blindes spirituelle position i tidligere kulturer, hvor de ofte praktiserede forskellige former for shamanisme. De seende kan kun gisne om hvad det vil sige at vokse op i en verden af mørke, men måske er mørkets mysterier allermest nærværende hos dem som altid lever i det. 

Jeg har opsøgt syv blindfødte i forskellige aldre, og gennem samtaler fået et lille indblik i deres liv, og deres måde at sanse verden. Billedserien Born Blind er således baseret på udvalgte beskrivelser af deres oplevelser og drømme. 

Billedserien Sensory Deprivation er inspireret af Prisoner's Cinema og det farvespil som opstår i en smadret LCD-skærm.




Into the dark (français)
Ce texte est une vague explication des diverses pensées que j'ai eues en relation avec les phénomènes et les études qui sont à la base de ces dessins. Beaucoup de choses seront dites, mais en grande partie il s'agit de l'obscurité, ses mystères et comment l'obscurité nous affecte.

Dans la plupart des cultures l'obscurité est associée aux aspects indésirables de vie. Elle représente l'inconnu, le mystérieux, la mort, le mal, le péché, l'ignorance, etc. Souvent on utilise l'obscurité comme métaphore pour mettre en mots des peurs et des angoisses inavouées. Peut-être cette conception négative de l'obscurité provient d'une peur ancienne des animaux sauvages de la nuit, une peur ancienne de l'inconnu et l'invisible. Cependant, on dit que l'obscurité abrite des puissances cachés – des entrées au monde spirituel et des seuils aux coins perdus de l'esprit.

Pendant milliers d'années, nombreuses traditions spirituelles ont pratiqué la retraite obscure - vivre dans l'obscurité constante pendant plusieurs jours ou même plusieurs semaines et par une méditation profonde atteindre un état divin. L'art bouddhiste tibétain de la retraite obscure est probablement la forme la plus exigeante de la dévotion à l'obscurité. Cela dure généralement aussi longtemps que 49 jours, ce qui le Livre des Morts Tibétain décrit comme le temps nécessaire pour l'âme à migrer à travers des quelques épreuves variées avant de renaître dans un nouveau corps. Cette forme de retraite obscure est donc utilisée pour simuler le stade entre la mort et la renaissance et préparer l'âme à les épreuves qui l'attend après la mort.

Aujourd'hui, la retraite obscure n'est pas seulement pratiquée en conformité avec les différents groupes religieux, mais aussi comme une recherche peu orthodoxe de la croissance spirituelle et l'équilibre mental. Un aspect important de la retraite obscure, c'est les visions qui se produisent habituellement après un séjour de quelques jours, souvent décrits comme des motifs et des formes colorés et lumineux. Pareillement, après des séjours prolongés en isolement cellulaire, des détenus ont rapporté des images colorées émergeant de l'obscurité, donnant à ce phénomène le nom Cinéma du Prisonnier. Scientifiquement ces hallucinations sont considérées comme une réaction psychologique et neurologique à l'absence de stimulation visuelle.

Si l'obscurité nous affecte en cette façon, comment cela correspond à ceux qui n'ont jamais vu quelque chose? Ceux qui sont nés aveugles? Sont-ils capables de voir quelque choses dans le noir? Et si oui, que voient-ils? Scientifiquement, on ne s'accorde pas quant à savoir si les aveugles-nés sont capable de visualiser, mais des recherches récentes montrent qu'ils peuvent activer le cortex visuel lorsqu'ils naviguent par l'ouïe et le toucher. Par une formation intense et avec l'aide d'un appareil spécial programmé pour convertir des images en tons, les aveugles-nés peuvent apprendre à lire des sons qui décrivent des formes complexe tels qu'un visage ou un arbre - de la même façon que les chauves-souris et les dauphins s'orientent avec écholocalisation. D'autres recherches indiquent que les aveugles-nés sont capables de visualiser quand ils rêvent - les chercheurs ont découvert une présence d'activité dans le cortex visuel chez des aveugle-nés quand ils dorment, et qu'ils sont capables de dessiner leur rêves.

Peut-être qu'il ya une corrélation entre la tendance à voir des apparitions dans l'obscurité et la position spirituelle des personnes aveugles dans les cultures précédentes où les aveugles pratiqueraient souvent des formes de chamanisme. Les voyants ne peut que conjecturer ce que c'est grandir dans un monde d'obscurité, mais peut-être les mystères des ténèbres sont le plus présent pour ceux qui vivent toujours dans le noir.

Je suis allé voir sept personnes aveugles-nés d'âges variés, et par des conversations j'ai eu un petit aperçu de leurs vies et de leur façon de percevoir le monde. La série Born Blind est donc basée sur des descriptions choisis de leurs expériences et leurs rêves.

La série Sensory Deprivation est inspirée par le Cinéma du Prisonnier et le jeu des couleurs sur un écran LCD écrasé.